Ryanair Starter Ny Billund Rute Til Manchester

04 Jan 2019

Ryanair, Europas foretrukne flyselskab, annoncerede i dag (d. 4. Jan.) en ny rute fra Billund til Manchester med fire ugentlige afgange, der starter i april 2019 og vil være en del af Ryanairs sommertrafikprogram med tre nye ruter i alt til/fra Edinburgh, Manchester og Prag.

Danske kunder og besøgende kan nu nyde endnu lavere priser og det sidste nye fra vores ”Always Getting Better” program, der inkluderer:

  • Nedsatte check-in gebyr på bagagetasker
  • 185 kr for 20 kg baggage
  • 65 kr for 10 kg bagage
  • Ryanair Rooms med 10% rabat i flykredit
  • Ryanair Transfer – et bredt udvalg af transport på jorden med vores nye partner Car Trawler

Ryanairs Chris Lundshøj udtalte:

“Ryanair er glade for at annoncere en ny Billund rute til Manchester, der vil starte i april 2019, og som vi vil operere fire gange ugentligt som en del af vores sommertrafikprogram 2019.

Vi vil fejre denne nye rute med at have sæder på udsalg fra 149 kr. for rejser i april, og dette tilbud gælder indtil midnat fredag (d. 11. jan.). Disse gode priser vil hurtigt blive snuppet, så kunderne bør skynde sig ind på www.ryanair.com og undgå at gå glip af dette tilbud.”

Billund Lufthavns marketingchef Jesper Klausholm udtalte:

”Ryanairs nye rute til Manchester vil skabe stor glæde for tusindvis af engelske turister fra det nordlige England der nu endnu lettere kan besøge de vestdanske attraktioner – jeg har en klar forventning om, at dette vil skabe vækst for turismeindustrien i hele vores område. Samtidig ved jeg, at ruten også vil skabe glæde for rigtig mange fodboldfans, der nu måske oftere kan komme på lægterne på Old Trafford og Anfield.”