Ryanair Hilser Londons Højesterets Dom Mod ”Kompensationsjægere” Velkommen

21 Mar 2018

Ryanair-Kunder Modtager 100% Af Deres Kompensation

Ryanair, Europas foretrukne flyselskab, har i dag (d.21. marts) hilst Londons Højesterets dom, som fastslår, at Ryanairs politik vedrørende kommunikation med og udbetaling af EU261 kompensation direkte til vores kunder, velkommen. Retten fastslog også, at Ryanair havde ret i at afvise en ansøgning fra kompensationsjægervirksomheden Bott & Co Solicitors Ltd. for skadesløst at opkræve gebyrer fra kunder, som Ryanair direkte har udbetalt kompensation til.

Dommer Edward Murray, der præsiderede sagen, sagde, at ”Ryanair har etableret en retfærdig og nem-at-bruge proces for sine passagerer til at gøre krav på deres kompensation ved flyforsinkelser, enten online eller ved korrespondance, uden hjælp fra tredjepart”.

Ryanair opfordrer alle kunder med gyldige EU261 kompensationskrav til at indgive deres krav direkte til Ryanair og undgå disse ”kompensationsjægere” såsom Bott & Co, Fairplane, Hayward Baker, Sky Legal, Flightright og Flight Heroes, som kan trække over 40% i gebyr på et krav på €250 (svarende til 1.860 dkk). Kunder med gyldige krav, der gør krav direkte fra Ryanair vil modtage 100% af deres EU261 kompensationsrettigheder uden et gebyr fra disse ”kompensationsjægere”, der reducerer beløbet.

Ryanair har, som led i sin 2018 ”Always Getting Better” plan, oprettet et dedikeret Kompensationsteam til at behandle alle gyldige kompensationskrav indenfor en brancheførende periode på 10 arbejdsdage.

Ryanairs Kenny Jacobs sagde:

“Vi hilser Londons Højesterets dom, som fastslår, at Ryanairs politik angående kommunikation med og udbetaling af EU261 kompensation direkte til vores kunder, velkommen. Dette vil hjælpe med at forhindre diverse ”kompensationsjægere” såsom Bott & Co, Fairplane, Hayward Baker, Sky Legal, Flightright og Flight Heroes, med bevidst og unødvendigt at trække kunderne gennem domstolene, så de kan snuppe mere end 40% af kundernes kompensation, ved at give dem en nytteløs service.

Når kunderne har et gyldig kompensationskrav, så kan de gøre krav på det direkte på hjemmesiden Ryanair.com og dermed undgå disse overdrevne ”kompensationsjægeres” gebyr. Som en del af vores 2018 ”Always Getting Better” plan, har Ryanair oprettet et dedikeret Kompensationsteam til at behandle alle gyldige krav indenfor 10 arbejdsdage for at gøre det så let for vores kunder som muligt.”